portvin
Denne side er under konstruktion
Hos os finder du et flot udvalg af forskellige spændende flasker portvin, til alle livets spændende øjeblikke. Specielt i de kolde måneder, mener vi at portvin i glasset er helt på sin plads. Her på siden bliver du introduceret til forskellige typer portvin, samt får en smagsprøve på, hvad du kan finde i vores butikker.

Typer af portvin
Herunder finder du en beskrivelse af forskellige typer af portvin, samt eksemplarer på spændende flasker du kan finde på hylderne i vores butikker. Læs med og lad dig inspirere.
Tawny
Tawny portvine er typisk lavet med røde druer og fadlagret på træfade. Dette giver dem dybe oxiderede, nøddelignende smage, og en flot gyldenbrun farve. De kan variere fra sød til tør, og fungerer som en perfekt dessertvin til alle slags lejligheder.
Dalva Tawny

Tawny (10, 20, 30 og +40 år)
Lagret Tawny (10, 20, 30 og over 40 års). Alderen indikerer at vinen skal have karakter som hhv. 10, 20, 30 og over 40 års tawny (dette vurderes af uvildige, professionelle smagere på Portvinsinstituttet) Groft sagt kan man sige at det er portvinens gennemsnitsalder. Vinen blandes af flere årgange for at opnå den rette karakter. Vinen er klar til at blive drukket efter aftapning.
Dalva lagret Tawny
10-40 års på hylderne i vores butikker.

Ruby
Helt ung portvin med flot dyb rød farve, der gør sig godt i glasset. Ruby Port bliver ofte blandet ud fra flere forskellige årgange. Portvinen får moderat eller ingen fadlagring og har en sødmefuld karakter med spor af mørke bær.
Dalva Ruby

Colheita
Betegnelsen for en Tawny Port der kommer med en angivelse af årgangen.
Alt vinen kommer fra dette år, og skal være fadlagret minimum 7 år. Vinen er klar til at blive drukket efter aftapning.
Dalva Colheita.
Blandt andre 1982, 1994 & 2000 på hylderne i vores butikker

Vintage
Årgangsportvin med 2-3 års fadlagring. Fremstilles kun i årgange hvor kvaliteten er til det. Vinen blandes i henhold til producentens stil og kræver lang flaskelagring – gerne 20-30 år eller mere for de store årgange. En Vintage udskiller betydeligt bundfald og skal dekanteres og drikkes samme dag som den
åbnes. Kraftige, mørke og fyldige portvine, med intensitet afhængig af årgang.
Dalva Vintage
2000 & 2015 på hylderne i vores butikker

Late bottled vintage
Er en sent aftappet årgangsportvin der lagrer 4-6 år på fad. Det er en enklere kvalitet end Vintage Port. Standard LBV er filtreret og koldstabiliseret og klar til at blive drukket efter aftapning. Traditionel LBV er ufiltreret og kan udvikle sig ved lagring på flaske. Også traditionel LBV bør dekanteres. Standard og traditionel LBV bør drikkes inden 2-4 uger efter åbning, gerne opbevaret køligt.
Dalva LBV 2015

Hvid portvin
Er lavet på samme måde som rød portvin, men på hvide druer. Kan være
fadlagret. Smagen af den hvide portvin rangerer i området fra halvtør til sød.
Dalva Colheita White 2007
